Ki Aikido er en forenkling af Shin Shin Toitsu Aikido , som betyder Aikido med Sind og krop forenet, og er en moderne form for Aikido.
Aikido er en relativ ny Budo form (kampkunst) der er udviklet på grundlaget af den århundrede gamle Samurai tradition, og blev skabt i 1930’erne i Japan af Morihei Ueshiba (1883-1969), og målet med Aikido var at skabe fred og sammenhæng. Aikido kan oversættes til ’ Vejen til harmoni med Universet’. Måden man udfører teknikkerne på, er ved at pacificere modstanderens angreb. Altså at få angrebet til at ophøre, uden at eksekvere et modangreb og skade modstanderen. Så udover at træne tekniske færdigheder, øves en livsindstilling, at éns handlinger skaber harmoni og bedre relationer, til andre og til én selv. Aikido er derfor også en personlig udviklings vej. Mange har bidraget til Aikidoens udbredelse og udvikling. Både mens grundlæggeren levede, og især efter hans død. Derfor findes der i dag et utal af skoler der har meget tilfælles, men også mange forskelligheder.
Shin Shin Toitsu Aikido er skabt af Koichi Tohei (1920-2011), som tilhørte den gruppe som kaldes post-krigs lærerne, som indbefatter dem som bragte Aikidoen ind i den moderne tid. Koichi Tohei var Chefinstuktør i Hombu Dojo, (hovedskolen) hovedkvarteret for Aikido, som ligger i Tokyo, Japan, frem til 1974, hvor han derefter skabte sin egen skole Ki no Kenkyukai (Skolen for studier af Ki), og organisation Ki Society (international sammenslutning af Dojo’er). Tohei havde som ung et svagt helbred. Som alle andre universitetsstuderende trænede han Judo, men da træning der udelukkende var baseret på fysik ikke var tilfredsstillende for ham, blev han som 19årig anbefalet at møde Morihei Ueshiba, som han straks herefter blev elev af.
Morihei Ueshiba(h) & Koichi Tohei(v)
Koichi Tohei Sensei & Carsten Møller
Sideløbende med Aikido, praktiserede Tohei Misogi (en åndedrætspraksis), samt Zen meditation som begge er fysisk meget udfordrende, og som b.la. træner sindet i nærvær. Tohei studerede også under Nakamura Tempu, – Tempukai, som bragte Yogaen til Japan i starten af det 19 århundrede. Det er fra denne form for Yoga, at Tohei lod sig inspirere til at bruge betegnelsen ’Sind og Krop forenet’. Tohei blev i 1953 sendt til Hawaii, USA, for at undervise i Aikido, første gang uden for Japan. Han besøgte Europa første gang i 1978. Efter det besøg var der mange europæere der gerne ville fortsætte med at træne Ki Aikido, hvilket medførte at Kenjiro Yoshigasaki, blev europæisk Chefinstruktør for Ki Society.
I 2001 blev Ki no Kenkyukai Association Internationale dannet, da Yoshigasaki Sensei brød med Ki Society i Japan.
Ki Aikido kom til Danmark i 1987, med Ki og Aikido Dojo, København, under ledelse af Carsten Møller som havde mødt Yoshigasaki Sensei under et længere ophold i Holland.
Ki Aikido kan nu trænes i 7 Dojoer fordelt på Sjælland og Jylland.
Yoshigasaki Sensei døde d 12.2 2021. Efterfølgende har hans elever fra hele verdenen skabt netværket Ki no Kenkyukai Musubi, hvor vi samarbejder og viderefører Senseis arv:
Kenjiro Yoshigasaki Sensei 1951-2021
‘Through my fifty years of teaching aikido, I found the most important thing is love and respect.
If you are following me, you follow the way of love and respect.’
Doshu, Yoshigasaki Sensei – 6. December 2020
Aarhus:
Ki Selskabet, Aarhus
Jacob Aremark & Anders Nejsu
Shin Shin Toitsu Aikido, Aarhus
Jan Wissing Spangaa / tlf. +45 2183 2058
Helsingør:
Ki & Aikido Dojo, Helsingør
Olav Erlendsson / tlf: +45 4970 8008
Gladsaxe:
Toitsu – Ki & Aikido Dojo, Gladsaxe
Michael Holm, mail / tlf: +45 2125 1471
Nykøbing SJælland:
Aikido Nykøbing
Poul Hauerbach, mail / Tlf.: +45 2271 7349
Esbjerg:
Esbjerg Aikido – Lars Didriksen, mail
Aarhus:
Ki Selskabet, Aarhus
Jacob Aremark & Anders Nejsu
Shin Shin Toitsu Aikido, Aarhus
Jan Wissing Spangaa / tlf. +45 2183 2058
Helsingør:
Ki & Aikido Dojo, Helsingør
Olav Erlendsson / tlf: +45 4970 8008
Gladsaxe:
Toitsu – Ki & Aikido Dojo, Gladsaxe
Michael Holm, mail / tlf: +45 2125 1471
Nykøbing SJælland:
Aikido Nykøbing
Poul Hauerbach, mail / Tlf.: +45 2271 7349
Esbjerg:
Esbjerg Aikido – Lars Didriksen, mail